Pressemeddelser
Nyt – Hospitalet Sindsro vil behandle psykisk sygdom med healing
Det er på tide, at de psykisk syge får hjælp - på deres præmisser, med en rummelighed og med en dyb forståelse for årsagen til sygdommen.
Hospitalet Sindsro vil hjælpe de psykisk syge i Danmark i stedet for at overlade dem til medicinens kemiske håndjern og dens mange bivirkninger.
Hver femte dansker rammes på et tidspunkt i sit liv af en psykisk lidelse.
Hvilken behandling ønsker du for det menneske, du holder allermest af?
For initiativtagerne til Hospitalet Sindsro er svaret klart:
Et unikt omsorgs- og behandlingstilbud baseret på et holistisk menneskesyn.
Et alternativt hospital der behandler med healing og en nænsom aktivering af sind, krop og ånd, og som giver den enkelte mulighed for at vende tilbage til sit liv.
Kroppen styrkes gennem kost, motion, leg og praktisk meningsfyldt arbejde.
Sindet styrkes gennem kreativitet og terapi.
Ånden styrkes gennem ro, stilhed og energiarbejde.
Den egentlige årsag til psykisk sygdom skal findes ved at se mennesket som et hele og som et samlet produkt af sit liv.
Med reference til kvantefysikkens spirende forståelse af sindet og kemien i mennesket har nogle visionære forskere set, at det, vi tænker og føler, er det, der skaber kemien i vores hjerne, og at det er kvaliteten af disse tanker, der konsekvent er ansvarlig for vores ”kemiske” tilstand i hjernen og dermed sindets/menneskets velbefindende. Det betyder, at ”tillader” vi os i for lange perioder at kredse i nogle bestemte tanke- og følelsesmønstre, ændres kemispejlet i kroppen, og afhængig af graden og typen af vores tanker og følelser sættes forskellige processer i gang.
På Hospitalet Sindsro bliver klienterne gjort opmærksom på denne ”nye” måde at tænke på og får mulighed for under vejleding at finde frem til hvilke tanker og følelser, de fremover vil tillade har indflydelse på deres liv – de bliver tilbudt en mulighed for selv at tage ansvar for deres liv og ikke overlade det til medicinsk behandling eller andre mennesker. Hospitalet Sindsro er kort sagt et nyt og visionært behandlingstilbud til psykisk syge i Danmark.
Et hospital, der sætter mennesket i centrum og skaber sindsro til psykisk syge. Initiativtageren til Hospitalet Sindsro, healeren og forfatteren Steen Kofoed (kendt fra TV m.m.), har gennem 18 års arbejde udviklet healingmetoden ”Sindsro”. Metoden støtter den psykisk syge i at genskabe balancen i krop, sind og ånd, dæmper sindets løbske aktivitet og giver den syge rum til at være modtagelig for terapeutiske tiltag. Behandlingen kan foregå som supplement til allerede igangværende behandlingsformer som f.eks. medicinsk behandling.
Steen Kofoed udtaler: ”Et menneske, som bliver psykisk syg, er som en, der falder overbord fra et skib. Der er mange, der falder overbord i Danmark. Samfundet smider redningsbælter ud i stedet for at samle dem op. Hospitalet Sindsro vil ”samle dem op af vandet”.”
Hospitalet Sindsro forventes åbnet i starten af 2007.
Du kan læse meget mere om fonden, bestyrelsen m.m. på www.sindsro.dk
Henvendelse: Sindsro tlf. 30 52 05 12 eller direkte til Steen Kofoed på tlf. 27 20 85 44.













